Når man skriver en tekst, er kunsten at begrænse sig. Det kræver overblik. Derfor sætter jeg mig grundigt ind i stoffet, sætter mig i modtagerens sted, stiller spørgsmål, uddrager det væsentlige - og skriver i et enkelt, letforståeligt og levende sprog. På et korrekt dansk.
Det kan være tekster til hjemmesider og sociale medier, annoncer, brochurer, manualer og brugervejledninger, informationshæfter, salgs- og nyhedsbreve, artikler og pressemeddelelser, korrespondance m.m.
En tekstforfatter på et reklamebureau kaldte engang mine korrekturer for "flueknepperi". Som korrekturlæser kan man næppe få en bedre kompliment.
Jeg læser korrektur på det niveau, du foretrækker. Fra ren grammatisk korrektur til tekstredigering. Og jeg er grundig.
Copyright © faktotum.dk. Alle rettigheder forbeholdes.